Gepard Garn

Gepard blev etableret i 1989 af Sus Gepard og er et dansk brand præget af skandinavisk stil.
Gepards historie er historien om en håndværkers passion, vision, kreativitet og ønske om at skabe de bedste garner, der kan bruges til flotte og holdbare strik produkter. Garn er ikke bare garn, ikke bare den bløde tråd – historie, kultur og teknik er og har altid været en del af udviklingen af nye garner.
Hver eneste fiber har sine egne egenskaber, og det er en helt unik og spændende udfordring at blande de forskellige fibre sammen til en harmonisk balance, så garnet giver komfort både i strikkeoplevelsen og i det færdige produkt.

Jeg har forhandlet Gepard Garn i butikken siden åbningen i 2020, og sætter særligt stor pris på de lidt specielle kvaliteter, som ikke findes hos mange andre garnproducenter.